Velkommen til Betting Lounges Real Madrid-sektion. Her samler vi alt, hvad du skal bruge, hvis du følger – eller spiller på – Spaniens mest vindende klub: næste kamp, aktuelle odds, vores spilforslag, forudsigelser for sæsonen, den fulde trup og alle transfers i sommervinduet 2026.

Sæsonen 2026/27 er noget særligt i Madrid. José Mourinho vendte tilbage den 11. juni 2026 på en treårig kontrakt, og efter syv runder ligger Real Madrid nummer fire i La Liga med 15 point – seks point efter et Barcelona, der har vundet alle sine kampe. Seneste kamp var et 1-2-nederlag i Madrid-derbyet mod Atlético den 20. september, hvor Dean Huijsen blev udvist. Kylian Mbappé har scoret otte mål i sæsonens første otte kampe, mens Vinícius Júnior kæmper med formen og har fået konkurrence fra nyindkøbte Yan Diomande. Næste kamp er hjemme mod Villarreal lørdag den 10. oktober kl. 21.00 dansk tid.

Gå til

Sæsonen indtil videre

Real Madrid har spillet otte officielle kampe i 2026/27 og står noteret for seks sejre og to nederlag. I La Liga blev det til sejre over Espanyol (2-1 ude), Real Sociedad (4-1 hjemme), Málaga CF (4-0 hjemme), Rayo Vallecano (4-1 hjemme) og Elche (3-2 ude), mens holdet tabte 0-1 ude til Real Betis og 1-2 ude til Atlético Madrid. Carlos Espí har afgjort to af kampene med scoringer i det 90. minut eller senere.

Efter syv runder ligger Real Madrid nummer fire i La Liga med 15 point og målscoren 18-8. Barcelona fører med 21 point foran Atlético Madrid og Real Betis, der begge har 16. Champions League-sæsonen blev åbnet med 2-1 hjemme over Inter tirsdag den 8. september, hvor Kylian Mbappé og Federico Valverde scorede inden for det første kvarter. Efter landsholdspausen venter Villarreal hjemme lørdag den 10. oktober kl. 21.00 dansk tid og Roma ude i Champions League onsdag den 14. oktober.

Torsdag den 27. august blev Champions Leagues ligafase trukket. Real Madrid møder Inter, PSV, RB Leipzig og LASK hjemme på Bernabéu og Arsenal, Roma, Shakhtar Donetsk og AEK Athen på udebane. UEFA offentliggjorde kampprogrammet den 29. august. Real Madrid åbner hjemme mod Inter tirsdag den 8. september kl. 21.00 dansk tid.

I opvarmningen var Real Madrid ubesejrede med sejre over Alcorcón, Leganés, Ferencváros, Deportivo (Teresa Herrera-trofæet) og Schalke 04 samt 2-2 mod Fiorentina.

Odds på siderne herunder er markedspriser hentet på skrivetidspunktet. Tjek altid det aktuelle odds hos din bookmaker, inden du spiller. Spil ansvarligt – sæt dine grænser via ROFUS.nu og få hjælp hos Stopspillet.dk. 18+.