Eurovision 2025 står som en af de mest åbne og uforudsigelige udgaver i nyere tid. Mens nogle kritikere har kaldt det et svagere år, afspejler det snarere, at konkurrencen i 2020’erne generelt har haft et højt niveau. Sammenlignet med flere af de mere uinspirerede år i 2010’erne fremstår 2025 faktisk som en alsidig og kreativ årgang, hvor ingen enkeltbidrag for alvor dominerer oddsene. Det giver plads til overraskelser – og til at flere lande reelt kan drømme om sejren i Basel.

Favoritter og vinderpotentiale

Flere lande skiller sig ud med stærke og helstøbte bidrag. Sveriges “Bara Bada Bastu” har i skrivende stund førertrøjen hos bookmakerne. Sangen kombinerer charme og excentricitet med høj produktionsværdi og stærk appel i både jury- og seersegmentet. Alligevel er spørgsmålet, om Europa er klar til endnu en svensk vinder så kort tid efter Loreen. Det kan åbne døren for alternativer med bred appel.

Ukraine sender det kunstnerisk ambitiøse “Bird Of Pray” med Ziferblat – et bidrag, der kombinerer visuel æstetik og emotionel dybde. Ukraine har tradition for stærke live-præstationer, og dette kunne blive årets “dark horse”, som overrasker og når helt til tops.

Frankrig stiller med “Maman”, en rørende og stilistisk sikker ballade. Selvom den ikke er revolutionerende, besidder den en bred appel og kunne i sidste ende fremstå som en konsensusvinder, især i et år uden én dominerende frontløber.

Stærke konkurrenter med topplacering i sigte

Tyskland har med “Baller” et af sine mest opsigtsvækkende bidrag i mange år. Med sit rå udtryk og autentiske energi kan sangen blive en stor fanfavorit – forudsat at sceneshowet løfter helheden.

Tjekkiets “Kiss Kiss Goodbye” har sneget sig ind som en mulig top 10-kandidat. Sangen er moderne, catchy og har potentiale til at gøre indtryk med en dynamisk live-performance.

Italien imponerer med det underspillede og charmerende “Volevo Essere Un Duro”. Selvom det næppe er en vinder, er top 10 bestemt inden for rækkevidde for denne unikke og karismatiske indgang.

Bidrag med usikkert potentiale

Finlands Erika Vikman stiller med det energiske og flamboyante “Ich Komme”, som allerede er elsket af mange fans. Bidraget er dog polariserende og kan afhænge meget af iscenesættelsen. Med tilstrækkelig publikumsopbakning kan det dog godt lande solidt i finalen.

Norges “Lighter” er et velfungerende, men relativt sikkert valg. Kyle Alessandro har stor scenetilstedeværelse, og sangen kan nå langt – men næppe til sejren.

Litauens “Tavo Akys” og Letlands “Bur Man Laimi” repræsenterer den mere eksperimenterende ende af spektret. Begge sange er elsket i fanmiljøet, men det brede publikum kan finde dem for nicherede. Kvalifikation afhænger her i høj grad af det visuelle udtryk og livesangens styrke.

Finaleaspiranter og fanfavoritter

Storbritannien sender det absurde og teatralske “What The Hell Just Happened”, som både fascinerer og forvirrer. Det er langt fra en traditionel vinder, men kan tiltrække stemmer netop på grund af sin særhed.

Albanien har med “Zjerm” en stærk fanfavorit, der kan overraske med en intens og medrivende fremførelse. En sejr er nok urealistisk, men en flot placering er bestemt inden for mulighedernes rammer.

Belgien byder ind med “Strobe Lights”, et velproduceret og radiovenligt bidrag, som næsten bør være selvskrevet til finalen. Vinderchancerne er små, men en top 15-placering virker sandsynlig.

Mulige skuffelser og usikre kvalifikationskandidater

Danmarks “Hallucination” repræsenterer en velkendt nordisk lyd. Sissals livevokal bliver afgørende for, om Danmark kvalificerer sig. Potentialet er der, men konkurrencen i semifinalen er hård.

Montenegro, Georgien og Cypern har sendt bidrag, der virker forglemmelige i det samlede felt. Især Georgiens “Freedom” risikerer at ende blandt årets lavest placerede.

Portugal og Slovenien har valgt afdæmpede ballader, som kræver gentagne lyt. Det kan være en udfordring i en konkurrence, hvor førsteindtryk ofte er altafgørende. Begge kan få svært ved at komme videre fra semifinalen.

Særlige tilfælde og kuriositeter

Australiens “Milkshake Man” og Irlands “Laika Party” er eksempler på sange, der skiller sig ud – ikke nødvendigvis ved kvalitet, men ved deres underholdningsværdi. De vil næppe vinde, men kan blive blandt årets mest mindeværdige indslag.

Luxembourgs comeback med “La Poupée Monte Le Son” og San Marinos “Tutta L’Italia” har charme, men det er usikkert, om det er nok til at sikre en finaleplads.

Konklusion

Eurovision 2025 er en farverig og uforudsigelig årgang uden en klar favorit, men med mange stærke kandidater. Sverige, Ukraine og Frankrig tegner sig som de mest sandsynlige vinderbud, mens Tyskland, Italien og Tjekkiet har outsiderpotentiale. Flere lande kan overraske – og det lover godt for en spændende og uforglemmelig finale i Basel.